torsdag den 11. december 2014

Kommunikation for en pædagog i praksis!


Efter mange siders læsning, utallige oplæg, hårdt arbejde og desværre også et tab af et gruppemedlem i studiegruppen, er vi nu blevet klogere på kommunikationen for en pædagog i praksis.

Anerkendende pædagogik og definitionsmagt

Kommunikation er naturligvis en essentiel ting for alle relationer, uden kommunikation kan der aldrig være relationer og omvendt. En anerkendende relation er fundamentet for en god kommunikation, idet du har en anerkendende tilgang til den anden, i den forstand at du respekterer og accepterer personen. En anerkendende relation er en subjekt-subjekt relation, idet den anden ikke gøres til objekt, og kommunikationen dermed kommer til at være tredelt mellem du, den anden og temaet. Et eksempel kunne være et bosted, hvor en bruger ønsker at få ændret sit spisetidspunkt, og pædagogen går i dialog med brugeren, og kommer med sine egne synspunkter, samtidig med at der lyttes anerkendende til brugerens. Her bliver pædagogens definitionsmagt udfordret. Definitionsmagten vil aldrig forsvinde, den vil altid være der. Den egentlige udfordring ligger i at bruge den rigtigt, da den både kan være udviklingsstøttende og hæmmende. Her har det igen en kobling til anerkendelse, da det netop er anerkendelse der er pædagogens redskab til at være udviklingsstøttende i praksis. Definitionsmagten kan dog til tider være en udfordring i vores samfund, da vores kultur er bygget op omkring, at der er nogen der har magten, f.eks. læreren i klasseværelset og pædagogen i børnehaven, og det ikke altid er nemt at være anerkendende i den sammenhæng.

Kommunikation gennem sociale medier
 
I dag har vi haft oplæg af Lasse Thorst Vestergaard om kommunikation gennem medier. Dette er en nyere kommunikationsform, som efterhånden er velintegreret i vores samfund, og bliver repræsenteret af medier som bl.a. facebook og instagram. Lasse kom ind på en lang række interessante dilemmaer som kommunikation gennem medier skaber i den nymoderne verden. Særligt et dilemma han kom op med, fik vores opmærksomhed. Han hævdede at det var forkert at fratage en teenager sin telefon i flere sociale sammenhænge, da det ville ekskludere dem fra det sociale fællesskab, som de er en del af på bl.a. facebook. Lasse var generelt en stor fan af kommunikationen gennem sociale medier hos børn og unge, hvis bare man bruger det rigtigt!

Elektroniske midler som pædagogiske redskaber

I oplægget af Lasse kom han også ind på de nye elektroniske midler der er til rådighed, og nu også er en del af den pædagogiske verden. Ipads er f.eks. nye redskaber i pædagogisk sammenhæng, og er en fremragende måde at kommunikere på. Følgende video viser hvordan Ipads kan anvendes i socialpædagogisk praksis: https://www.youtube.com/watch?v=fEtiOm6_Z8E

Også hos børnene er iPads nu en etableret del af deres læring, blandt andet i en børnehave i Odder, hvor den i allerhøjeste grad er blevet et pædagogisk redskab: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/ipadsstyrkerboernslaering.aspx

Det var alt fra os denne gang - vi vender stærkt tilbage i næste uge! ;)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar