Refleksion og konklusion!

Det ender her!

Vi er nu efterhånden nået til vejs ende med modul 3, og en epoke i vores uddannelse er forbi;). Dette medfører naturligvis, at det er blevet tid til at reflektere og konkludere på forløbet. Hvad har vi arbejdet med? Hvad har vi lært? Hvad kan vi tage med os videre på uddannelsen? Og sidst men ikke mindst, har vi opfyldt læringsmålene for modulet?  Ja der er nok at tage fat på, og vi vil nu gennemgå hvert blogindlæg, og reflektere og konkludere på dem, for at se hvad vi egentlig fik ud af dem!

Vores læringsmål har på modul 3 - professionel kommunikation været:

1. Har grundlæggende viden om og færdigheder i kropslig, æstetisk og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med forskellige målgrupper
2. Kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber
3.  Kan støtte udviklingen af andres sprog og kommunikationskompetencer med blik for relation    og kontekst.

Refleksion og konklusion


Blogindlæg 1 - "Så er vi igang!" 

Heri introducerede vi kort os selv, og hvad dette blogindlæg gik ud på. Der blev arbejdet med Daniel Stern og hans domæneteorier, hvilket medførte, at vi arbejdede med læringsmål 1, da det indebar viden om kropslig og kognitiv kommunikation, med henblik på at kunne indgå i sammenhænge, hvor den tidlige udvikling har en stor betydning for resten af livet.

Ligeledes gik det også ind under læringsmål 2, da vi gennem den nyopnåede viden kan reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogisk sammenhæng, med henblik på at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber. Særligt når man ser det fra Sterns perspektiv, hvor barnet er født kompetent, og er parat til at interagere med andre mennesker.

Også læringsmål 3 har vi fået kompetencer inden for, via vores arbejde med Stern. Han forklarer hvordan barnet agerer i de forskellige domæner, og hvordan man som omsorgsperson bedst muligt støtter barnets i dets udvikling af kommunikationskompetencer.


Blogindlæg 2 - "Kommunikation for en pædagog i praksis!"

Anerkendende pædagogik og definitionsmagt
I dette blogindlæg arbejdede vi blandt andet med anerkendende pædagogik og definitionsmagt. Her igennem opnåede vi færdigheder inden for læringsmål 2, idet anerkendende pædagogik og definitionsmagt giver en oplagt mulighed til at reflektere over deres betydning for relationsarbejde i en pædagogisk sammenhæng. Disse to begreber er netop med til at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber.

Læringsmål 3 går det også ind under, da vi har tilegnet os viden om hvordan definitionsmagt kan støtte eller hæmme udvikling af andres sprog og kommunikationskompetencer, såvel som alt andet udvikling, og hvordan anerkendende pædagogik kan være støttende, idet man ser barnet/borgeren som en ligeværdig person. Dermed får man skabt bedre rum for udvikling.

Kommunikation gennem sociale medier
Gennem vores nytilegnede viden opnåede vi egenskaber inden for læringsmål 2. Vi fik mulighed for at reflektere over hvilken betydning det havde, at man kommunikerede gennem sociale medier, og ligeså hvad det betyder for relationer i pædagogisk sammenhæng. Vi reflekterede også over hvilke udfordringer og muligheder det giver for at fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber.

Dette emne berørte også læringsmål 3, da vi opnåede viden om, hvordan sociale medier kan støtte udvikling af sprog og kommunikationskompetencer, og hvordan man som pædagog kan støtte op om denne del af brugeren/borgerens identitet.

Pædagogiske midler som elektroniske redskaber
Elektroniske redskaber kan være behjælpelige til at styrke andres sprog og kommunikationskompetencer, hvilket hører under læringsmål 3. Som tidligere refereret til på bloggen i kildehenvisninger, kan disse være anvendelige for både voksne udviklingshæmmede, men også helt ned til børnehavebørn, hvor iPads f.eks. kan bruges til sproglæring og æstetisk udfoldelse (læringsmål 1)


Blogindlæg 3 - "Samtale, antropologi og feltstudie!"

Samtale og dialog
Gennem viden om den ikke-vidende position tilegnede vi os egenskaber inden for læringsmål 1 og 3, da vi fik grundlæggende viden om kropslig og kognitiv kommunikation med henblik på at kunne indgå i kommunikative sammenhænge med borgeren/barnet, med den som ekspert. Ved at gøre brugeren/barnet til ekspert, kan man støtte vedkommendes sprog og kommunikationskompetencer, fordi barnet/brugeren får følelsen af at være interessant.



Blogindlæg 4 - "Hjemvendt fra feltstudie!"

Tirsdag
Tirsdag fik vi stof til eftertanke, som vi kunne reflektere over, blandt andet kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogisk sammenhæng. Særligt med henblik på socialisering og inkluderende fællesskaber, hvilket dækker læringsmål 2.

Onsdag
Onsdag lavede vi fotointerviews, hvilket inkluderede alle læringsmål. Vi benyttede vores viden og færdigheder inden for æstetisk kommunikation i praksis, og fik mulighed for at vise, at vi kunne støtte udvikling af andres sprog og kommunikationskompetencer gennem fotointerview og efterfølgende snak og nedskrivning. Den udvikling vi bidrog med har dog været begrænset, da det var over et så kort forløb, at betydningen for børnene nok har været minimal.

Torsdag
Her kom læringsmål 1 i spil, da vores færdigheder i kropslig og kognitiv kommunikation kom i spil i lektiecaféen, hvor vi var aktivt deltagende og hjalp børnene.

Da vi var deltagende, fik vi også mulighed for at indgå i en proces, hvori børnenes udvikling af sprog og kommunikationskompetencer blev støttet. (læringsmål 3)

Torsdag var vi også observatører i en bevægelsestime, hvilket gav os refleksioner over kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogisk sammenhæng inden for trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber. (læringsmål 2)

Blogindlæg 5 - "Efterfølgende feltstudiearbejde!"

Pædagogisk tilgang til fortællinger og livshistorier
Det at arbejde med fortællinger og livshistorier i pædagogisk praksis inkluderer alle vores 3 læringsmål. Gennem undervisning om fortællinger og livshistorie fik vi grundlæggende viden om æstetisk kommunikation, da det er barnet/brugeren der udtrykker sig. Det er pædagogens opgave at være aktivt lyttende og stille relevante spørgsmål til fortællingen eller livshistorien, som fremmer trivsel, og gør at barnet/brugeren føler sig lyttet til. Ved at stille disse relevante spørgsmål kan man støtte udviklingen af barnets/brugerens sprog og kommunikationskompetencer. Gennem viden om fortælling og livshistorier fik vi mulighed for at reflektere over kommunikationens betydning i dette pædagogiske arbejde, og for hvordan det kan fremme trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber.

Arbejde med interaktionsbeskrivelser
Da vi gennem arbejdet med interaktionsbeskrivelser fik øvet vores færdigheder via ICDP, berørte vi læringsmål 1, idet vi fremførte vores viden om kropslig og kognitiv kommunikation.

ICDP berørte også læringsmål 2, da vi kunne reflektere over ICDP's kommunikative betydning i pædagogisk relationsarbejde. Vi fik mulighed for at reflektere over hvordan det fremmer trivsel, socialisering og inkluderende fællesskaber.

Farvel og tak!

Modulet når nu sin ende, og den afgørende fremlæggelse finder sted på fredag. Det har været en fornøjelse at kommunikere ud hvad vi kommunikation er, og vores tillærte viden fra undervisning samt egne observationer og analyser. Signe, Pernille, Kristina og Mads siger tak for denne gang! ;)

Efterfølgende feltstudiearbejde!

Fremlæggelser af feltstudierne 

Da vi mødte ind mandag morgen var der run på fra start, da alle grupper skulle fremlægge det, som de havde arbejdet med ude i deres feltstudier. Vi var den næstsidste gruppe der skulle på, så vi fik fornøjelsen af at lytte en hel del, før det blev vores egen tur. Samtlige gruppers fremlæggelser var interessante og på et højt niveau, så der var noget at leve op til fra vores side af. Vores feltstudie skilte sig ud fra mængden, da alle andre grupper havde været ude i en børnehave, mens vi som de eneste havde fået fornøjelsen af en DUS, så derfor var det ekstra spændende at høre hvad de andre havde oplevet, da det naturligvis var noget helt andet end os. De andres fremlæggelser var som nævnt tidligere ganske fremragende, men som næstsidste gruppe var man ved at blive lidt træt i hovedet af at lytte så meget, så det var rart endelig at skulle fremvise sit eget. Vores egen fremlæggelse forløb også gnidningsfrit, og vi var fint tilfredse med vores præstation, hvor vi fik præsenteret de iagttagelser vi havde gjort os, hvilken interviewform vi havde benyttet os af, og hvad børnene i denne DUS var optaget af. 

Pædagogisk tilgang til fortællinger og livshistorier 

Efter studieaktivitet tirsdag, havde vi igen undervisning på skolen om onsdagen, hvor undervisningen tog udgangspunkt i to tekster, som vi skulle læse hjemmefra. Vi arbejdede  med fortællinger og livshistorier, og deres indflydelse på særligt børn, men også voksne. Vi lavede blandt andet en lille øvelse, hvor man 3 studerende sammen, hver skulle fortælle sin bedste oplevelse i 2014, samtidig med at de to andre skulle lytte aktivt, stille spørgsmål og være indlevende i samtalen. Herefter var det en andens tur til at fortælle, mens man selv overtog rollen som den indlevende der skulle stille spørgsmål. Vores underviser Sandy havde også medbragt billeder taget af børn, som sammen med deres institution havde været ude og tage billeder, og efterfølgende nedskrevet noget omkring det. Ud fra det nedskrevne diskuterede vi blandt andet hvordan man kunne starte en samtale ud fra det med barnet, så det følte at man interesserede sig for det, samtidig med at man udviklede barnets sprogbrug. Det var skrevet med barnesprog, så der var ikke så forfærdeligt meget at arbejde med, så det krævede at man var god til at analysere sig frem til, hvad der kunne være relevant at spørge om, for at interagere succesfuldt med barnet. 

Arbejde med interaktionsbeskrivelser

Om torsdagen blev der arbejdet med interaktioner, som var medbragte fra alle gruppernes feltstudier. I studiegrupperne sad vi og snakkede om vores normative forventninger i feltstudierne, og om hvorvidt de var blevet opfyldt eller ej.

Senere skulle vi analysere alle vores interaktioner for ICDPs (om ICDP) dialogtyper og samspilstyper, og udvælge 3 af dem, som skulle fremlægges foran klassen i cirka 10 minutter.Udover vores egne gruppemedlemmer, havde vi "lånt" Mia fra en af de andre grupper, da hendes gruppe havde flere fraværende personer. I vores fremlæggelse havde vi udvalgt 2 interaktioner fra vores feltstudie i DUSSEN, samt 1 fra Mias feltstudie i en børnehave. Den ene fra DUSSEN omhandlede en diskussion imellem 2 piger, der var uenige om hvem der skulle bruge en iPad, mens den anden handlede om 2 gode veninder der for første gang var blevet uvenner, og en pædagog der forsøgte at være mægleren imellem dem, som skulle løse konflikten. Mia havde en interaktion med fra børnehaven, som omhandlede noget leg med LEGO, hvor en pædagog var deltagende i legen. Fremlæggelsen var som sådan ikke en der skulle vurderes og gives feedback på, men var mere en formidling til resten af klassen, så det gik stille og roligt med den. 

Efter weekenden går den sidste uge igang med bloggen, hvor vi har mandag, tirsdag og onsdag til at færdiggøre det endelig projekt, som skal fremlægges og bedømmes på torsdag! Vi har en vejledende samtale om mandagen med vores underviser, hvor vi forhåbentlig lige får styr på hvad vores produkt skal indeholde, så vi er klar til at levere en god præstation. I næste uge vil vores sidste blogindlæg udkomme, inden den afgørende fremlæggelse torsdag! 

Hjemvendt fra feltstudie!

Efter en god lang og tiltrængt juleferie, er vi nu tilbage! Mandag blev brugt til det sidste introduktion og forberedelse, før vi fra tirsdag til torsdag har været på feltstudie i en DUS på Byplanvejens skole i Gug. De 3 dage vi var på Byplanvejens skole havde forskelligt indhold, og vi havde forskellige opgaver fra dag til dag! Vores undervisere havde givet os nogle fokuspunkter, som vi skulle fokusere på; vi skulle finde 8 interaktions-beskrivelser af 1-2 minutter i løbet af de 3 dage, som skulle medbringes til undervisningen, samt bruge en bestemt interviewform til at undersøge børnekulturen, og hvad børnene egentlig er optaget af!

Tirsdag

Om tirsdagen skulle vi være i DUSSEN fra 14-17, hvor vores rolle udelukkende var at observere, og suge indtryk til os. Vi var opdelt i to grupper, så Signe og Mads var tilknyttet DUS-børnene fra 0-1 klasse, mens Pernille og Kristina havde med DUS-børnene fra 2-3 klasse at gøre.

Dagen blev brugt på at lede efter interaktioner, og i det hele taget bare observere nogle bestemte fokuspunkter, som vi var blevet enige om, inden vi tog afsted. Pædagogerne var meget venlige og hjælpsomme, og var gode sparringspartnere, der gav os en masse nyttig information om hvordan tingene foregik. Da dagen var omme, og vi sammenlignede de observationer vi havde gjort os, henholdsvis hos 0-1 klasse og 2-3 klasse, fandt vi ud af, at det var overraskende forskellige iagttagelser vi havde gjort os. Børnene fra 0-1 klasse var meget mere opsøgende i forhold til pædagogerne, og ville meget gerne have dem med i deres leg. Det modsatte var til gengæld tilfældet hos 2-3 klasse, hvor de var langt mere selvstændige, og pædagogerne til tider faktisk fandt sig selv overflødige i DUS-tiden! Dette førte til et nyt fokuspunkt.

Onsdag

Hvor tirsdag primært stod i observeringernes tegn, og en mere passiv rolle, var onsdag det stik modsatte! Det var dagen hvor vi skulle være aktive med vores eget produkt - vores medbragte interviewform. Vi fandt ret hurtigt ud af, at vi ville anvende et fotointerview, da vi mente at det var et nemt medie at anvende for børn, krævede få rekvisitter (6 iPads) , og chancen for at fange børnenes interesse ville være stor.

Hos 0-1 klasse, hvor Mads og Signe var, havde pædagogen utrolig nemt ved at finde de 6 deltagere blandt børnene, som vi havde brug for. Vi gik rundt ude på DUS-områdets legeplads, 6 børn, som to og to skulle deles om en iPad, sammen med to pædagogstuderende. Børnene var opslugt af opgaven, og fik taget en masse billeder af ting som de fandt interessant. Efter vi havde taget billeder med dem, tog vi dem med ind i et klasselokale, hvor vi sammen sad og snakkede og skrev ned, hvad og hvilke billeder de mente var gode og spændende. De børn som havde svært ved at skrive fik hjælp af os, mens de lidt større børn var mere selvstændige og selv skrev, med en smule hjælp fra os.

Ved 2-3 klasse var der nogle børn der takkede nej til at være med til et fotointerview, men de 6 børn der fandt det interessant blev alligevel hurtigt fundet. I modsætning til 0-1 klassebørnene, som gerne ville gå sammen med Mads og Signe, var børnene fra 2-3 klasse igen mere selvstændige, og gik selv rundt og tog billeder. De skulle efterfølgende også snakke med Pernille og Kristina om de billeder de havde taget, og fik skrevet og tegnet til billederne. De sagde også, at det havde været en sjov og god oplevelse!

Emma fra 1.klasse : Stikord til hendes bedste billeder

Billede af Daniel fra 3. klasse : Et kunstværk
han altid har undret sig over hvad er 

Fotointerviewsne formål har været, at interagere med børnene, samt at hjælpe dem med at kommunikere ud hvad de er optaget af. Det har været et redskab, som har hjulpet os godt på vej til, at finde ud af hvad børnene egentlig er optaget af, når de selv har chancen for at udtrykke sig.

Torsdag

Hvor vi tirsdag og onsdag udelukkende var der i DUS-tiden om eftermiddagen, fik vi om torsdagen lov til at være med i en del af skoletiden, fra klokken 10:20 var vi med i en observerende rolle i deres bevægelsestime, hvor børnene havde valgt sig ind på forskellige hold, alt efter hvad de fandt interessant. Vi gik lidt rundt fra hold til hold, for at se hvad de lavede de forskellige steder. Det var mange forskellige aktiviteter der var igang, og vi så ting som gulerodslegen, stopdans, "spark til bøtten", hockey med en skumbold og indendørs fodbold.

Efter en pause efterfølgende, hvor vi kunne sidde og arbejde med vores eget skolearbejde, var vi igen med i undervisningen fra 13:15-14:00, her stod der lektiecafé på skemaet! I modsætning til bevægelsestime, hvor vi holdt os i baggrunden, fik vi i lektiecaféen mulighed for at være mere aktive og deltagende i undervisningen. Vi gik selv rundt og hjalp børnene med deres lektier og projekter, og de var meget interesserede i at snakke med os. Vi erfarede at børnenes tilgang til lektiecaféen var meget splittet - de børn der var i stand til at koncentrere sig, (særligt pigerne) var særdeles produktive, mens flere børn havde svært ved at koncentrere sig, og tonsede lidt rundt. (primært drengene). En observation vi gjorde os var, at de børn der var igang med et projekt som oprigtigt interesserede dem, havde en tendens til at være særdeles koncentrerede om opgaven, og det var upåagtet deres køn. Der var bl.a. en pige, som var fuldstændig optaget af solsystemet, og ville lave videre på det når hun skulle i DUS. Også en flok drenge med krudt i røven, sad rigtig fint og koncentrerede sig om deres projekt, som omhandlede Cristiano Ronaldo.

3 super gode dage i feltstudie på Byplanvejens skole er hermed slut, og alt det indsamlede empiri skal der nu arbejdes med, så vi er klar til at fremlægge det for resten af klassen. Vi vender tilbage i næste uge, når fremlæggelsen forhåbentlig er veloverstået ;)

Samtale, antropologi og feltstudie!

Det har kriblet i fingrene, så nu er vi endelig tilbage!

Samtale/dialog

Denne gang har vi arbejdet med anerkendende samtaler/dialoger og forskellige former inden for dette. Det har blandt andet været noget så basalt som den formelle og uformelle samtale, hvor den formelle skal forstås som den "aftalte" samtale/møde, mens den uformelle kan være den spontant opståede samtale. Også mere grundlæggende tiltag til en god dialog har været en del af læsningen. De vigtigste ingredienser til den gode dialog er selvrefleksivitet, selvafgrænsning, at lytte, anerkendelse, forståelse for den anden, bekræftelse, åbenhed og nysgerrighed --> dette fører hen mod anerkendende pædagogik.

Uddybning af begreber 

Selvrefleksivitet går mere specifikt ud på at se sig selv fra et meta-plan, så man er i stand til at forholde sig til det man selv har forstået, for så derefter at kunne forstå andre mere objektivt.

selvafgrænsning drejer sig om at kunne skelne mellem den andens oplevelse eller følelser og sine egne oplevelser eller følelser

Vi kan lytte på forskellige måder, og der er mange forskellige lyttepositioner, som man kan indtage. Det er f.eks. at lytte empatisk og følsomt, hvilket man også kan sige er en vigtig del i det at være anerkendende.

En anden samtaleform er den ikke-vidende position, hvor den professionelle indtager en uvidende position, hvor barnet/brugeren bliver eksperten i samtalen. Her er den professionelle nysgerrig og bør stille undrende spørgsmål, som viser barnet/brugeren at man har en oprigtig interesse i dem. Den professionelle skal her lægge sin baggrundsviden, ideer og holdninger væk, for derved at fremme en ligevægtig dialog med barnet/brugeren, og fremme brugeren/barnets ressourcer og ideer.

Antropologi og feltstudie

Siden sidste indlæg har vi også arbejdet med antropologi. Antropologi går ud på at undersøge kulturer og kulturforskelle, på en så neutral måde som muligt. Dog vil det aldrig være muligt at være fuldstændig objektiv, når man laver antropologisk arbejde, da du altid vil have din habitus med dig. Antropologi er mere end bare passive observationer, man skal opleve, iagttage, spørge ind, og være til stede med alle sanserne. Der er 3 forskellige observatørpositioner man kan befinde sig i: 1.iagttagerpositionen, hvor man er mere observerende, 2. Deltagerpositionen, hvor man er deltagende på lige fod med f.eks. de børn man arbejder med, 3. Den iagttagende deltagerposition, som er en position hvor man veksler mellem at være observerende og deltage i samspil med børnene.   

Vi skal på den anden side af nytår selv ud og "lege" antropologer i en DUS, så derfor er vi begyndt at overveje de forskellige typer interviews og metoder der er anvendelige. Vi vælger den kvalitative interviewform, hvor man er mere dybdeborende i sit arbejde. De forskellige former for interviews inden for det kvalitative er fotointerview, tegneinterview, historie/fortællinginterview, gående interview og case-baseret interview.

Indtil videre har vi ikke fastlagt os på nogen interviewform endnu, da der stadigvæk er nogle ubekendte faktorer, idet vi ikke er klar over antallet af børn, samt alder. I næste indlæg vil vi skrive om vores eventyr som antropologer i en DUS. Herfra siger Pernille, Kristina, Signe og Mads glædelig jul og godt nytår! 

To be continued.........

Kommunikation for en pædagog i praksis!

Efter mange siders læsning, utallige oplæg, hårdt arbejde og desværre også et tab af et gruppemedlem i studiegruppen, er vi nu blevet klogere på kommunikationen for en pædagog i praksis.

Anerkendende pædagogik og definitionsmagt

Kommunikation er naturligvis en essentiel ting for alle relationer, uden kommunikation kan der aldrig være relationer og omvendt. En anerkendende relation er fundamentet for en god kommunikation, idet du har en anerkendende tilgang til den anden, i den forstand at du respekterer og accepterer personen. En anerkendende relation er en subjekt-subjekt relation, idet den anden ikke gøres til objekt, og kommunikationen dermed kommer til at være tredelt mellem du, den anden og temaet. Et eksempel kunne være et bosted, hvor en bruger ønsker at få ændret sit spisetidspunkt, og pædagogen går i dialog med brugeren, og kommer med sine egne synspunkter, samtidig med at der lyttes anerkendende til brugerens. Her bliver pædagogens definitionsmagt udfordret. Definitionsmagten vil aldrig forsvinde, den vil altid være der. Den egentlige udfordring ligger i at bruge den rigtigt, da den både kan være udviklingsstøttende og hæmmende. Her har det igen en kobling til anerkendelse, da det netop er anerkendelse der er pædagogens redskab til at være udviklingsstøttende i praksis. Definitionsmagten kan dog til tider være en udfordring i vores samfund, da vores kultur er bygget op omkring, at der er nogen der har magten, f.eks. læreren i klasseværelset og pædagogen i børnehaven, og det ikke altid er nemt at være anerkendende i den sammenhæng.

Kommunikation gennem sociale medier
 
I dag har vi haft oplæg af Lasse Thorst Vestergaard om kommunikation gennem medier. Dette er en nyere kommunikationsform, som efterhånden er velintegreret i vores samfund, og bliver repræsenteret af medier som bl.a. facebook og instagram. Lasse kom ind på en lang række interessante dilemmaer som kommunikation gennem medier skaber i den nymoderne verden. Særligt et dilemma han kom op med, fik vores opmærksomhed. Han hævdede at det var forkert at fratage en teenager sin telefon i flere sociale sammenhænge, da det ville ekskludere dem fra det sociale fællesskab, som de er en del af på bl.a. facebook. Lasse var generelt en stor fan af kommunikationen gennem sociale medier hos børn og unge, hvis bare man bruger det rigtigt!

Elektroniske midler som pædagogiske redskaber

I oplægget af Lasse kom han også ind på de nye elektroniske midler der er til rådighed, og nu også er en del af den pædagogiske verden. Ipads er f.eks. nye redskaber i pædagogisk sammenhæng, og er en fremragende måde at kommunikere på. Følgende video viser hvordan Ipads kan anvendes i socialpædagogisk praksis: https://www.youtube.com/watch?v=fEtiOm6_Z8E

Også hos børnene er iPads nu en etableret del af deres læring, blandt andet i en børnehave i Odder, hvor den i allerhøjeste grad er blevet et pædagogisk redskab: http://www.viauc.dk/pressesite/artikler/Sider/ipadsstyrkerboernslaering.aspx

Det var alt fra os denne gang - vi vender stærkt tilbage i næste uge! ;)

Så er vi igang!

Efter de første par dage med lidt introduktion, er vi nu endelig kommet igang med vores blog. Vores blog er fagligt relateret, da vi er 5 studerende (Line, Kristina, Mads, Signe og Pernille) på pædagoguddannelsen i Aalborg, der netop er startet på et nyt modul - professionel kommunikation.

Der er allerede fuld skrald på det nye modul, hvor vi har haft oplæg om Sterns teorier om udvikling. Daniel Stern er en amerikansk professor, der har sine spidskompetencer inden for udviklingspsykologien og spædbørnsforskning. Oplægget omhandlede i særdeleshed Daniel Sterns teorier om selvoplevelserne og relateringsområderne, hvilket går ud på hvordan barnet udvikler sig i bestemte perioder, og de kompetencer det tilegner sig. Daniel Stern mener at barnet er kompetent helt fra fødslen af, da det er i stand til at interagere med sine omsorgspersoner.

Her ses Sterns relateringsdomæner, hvor man skal være
 opmærksom på, at alderstrinene blot er vejledende

Igennem hele forløbet vil vi løbende opdatere vores blog, minimum én gang om ugen, så vi ses herinde, når vi er blevet lidt klogere på den professionelle kommunikations verden ;)